onsdag den 26. oktober 2016

Første skridt.

Egentligt er det jo ikke helt første skridt. For det tog vi, da vi havde første samtale på fertilitetsklinikken 6/10- 16.

Men i morgen er også en del af vores første skridt, da jeg skal til en HSG undersøgelse. En HSG undersøgelse er, hvor en kontrastvæske sprøjtes op i livmoder og/eller æggelederne for at tjekke om der er passage, således at man kan have ægløsning, og derved kunne blive gravid. 

Denne undersøgelse skal jeg have lavet, pga jeg havde en sprængt blindtarm i sommeren '15, og ikke har kunnet påvise en positiv ægløsnings test via blodprøver ved min egen læge. 
Undersøgelsen bliver også afgørende for hvilken behandling vi skal i.
Er der passage, så er alt fint og vi kan gå i gang med inseminations behandling. Er der ikke passage, så skal vi i gang med reagensglas behandling, hvilket lægen, der er tilknyttet vores forløb, antydede nok ville være at foretrække, og det vi med al sandsynlighed skulle foreberede os på. For en sprængt blindtarm har åbenbart det med at lave ravage i det hele. Men min oplevelse med en sprængt blindtarm kræver vidst et helt indlæg for sig selv..

Ærligt talt, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal forvente i morgen. Jeg er typen, der prøver at finde ud af alt, hvad jeg kan inden. Så jeg har læst og spurgt mig for på diverse fora. Blandt dem jeg bruger mest er: Bag om barnløshed og fertilitet på facebook og Min-mave.dk. 
Jeg har fået lidt blandede tilbagemeldinger. Hvilket mest af alt antyder, at det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på sådan en HSG undersøgelse. Nogen oplever minimal smerte og andre oplever voldsomme smerter. For nogen er det en oplevelse, der fylder meget psykisk, andre knap så meget. Så jeg må jo bare vente og se, hvordan jeg reagerer på det hele. Min plan er at jeg skal direkte tilbage på arbejde efter undersøgelsen, så jeg har pakket lidt smertestillende i tasken, så jeg er lidt forberedt, og så må jeg jo se, hvordan det spænder af.

Jeg tror, at hvis det rammer mig psykisk, så sker det nok forhåbentligt først, når jeg får fri.. Eller det er i hvert fald det jeg håber. Jeg har en tendens til at tænke rigtig meget over alt det her, når jeg skal sove eller når jeg er alene hjemme. Så mon ikke reaktionen kommer om aftenen?

Jeg glæder mig også til at få lidt mere overblik over, hvad der skal ske i fremtiden. Det bliver lidt rart med en plan og lidt vished.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar